Fredag 24. november 2023 kl. 10.00-15.30, Hjørring Musiske Skole, Koncertsalen, Nordbovej 5, 9800 Hjørring
Hvordan kan en musikundervisning, der integrerer det kropslige og det legende og dermed musikalsk skabende processer, mon se ud? Hvorfor er det overhovedet vigtigt at kroppen er med? Og skal vi lege os til læring? Det kommer dette kursus til at handle om.
Når du selv har en kropslig og legende tilgang til musikken og din undervisning, vil det automatisk smitte af på børnene. På kurset får I en ny bunke af gode sange, lege og metoder til direkte brug i din musikundervisning, som opbygger elevernes nysgerrighed og umiddelbare lyst til at eksperimentere med krop, leg og stemme. I vil få inspiration til en undervisning, hvor børnene kan deltage i et musikalsk fællesskab på en, for dem, meningsfuld måde.
Vi har blandt andet fokus på:
- De gode sange
- Lege med instrumenter
- Hvordan griber vi børnenes idéer
- Hvordan kan vi gribe musikrammelegene