Den gode historie


Vi skal lege med at fortælle historier, vores egne historier. De kan være sjove, sørgelige, forunderlige, barske, lette, tunge, fyldt med drama og action eller stille og smukke.

Gennem teaterøvelser, brug af vores fantasi og en god portion mod udfordrer vi og lærer vi, hvad det vil sige at fortælle historier.

Vi kan fortælle vores helt egen personlige historie eller vi kan digte en historie - måske blander vi virkeligheden med noget, som vi selv finder på. Vi spiller roller og fortæller gennem roller eller vi er os selv. Vi gør det sammen og alene, i grupper og alle på holdet sammen.

Måske når vi på tre dage at lave en lille forestilling, som vi kan vise for familie og venner, men det er ikke sikkert. Det kommer helt an på, om det er det vi har lyst til. Det vigtigste er, at vi fortæller historier.

Vi holder selvfølgelig pauser undervejs og sørger for let frokost, saft og frugt.


PRAKTISK INFORMATION:

Aldersgruppe:

10-15 år

Hvornår:

Mandag den 6. juli, tirsdag den 7. juli og onsdag den 8. juli 2020 kl. 10.00 - 15.00

(du får mest ud af kurset, hvis du er med alle dage)

ELLER

Mandag den 13. juli, tirsdag den 14. juli og onsdag den 15. juli 2020 kl. 10.00 - 15.00 

(du får mest ud af kurset, hvis du er med alle dage)

Hvor

Hjørring Musiske Skole, Nordbovej 5, Hjørring (tidl. Motellet)

Underviser:

Lars Ditlev Johansen, skuespiller 

Tilmelding

Tilmelding finder sted ved at kontakte Lars på tlf. 2536 2655 eller e-mail larsditlev64@gmail.com