JazzCamp for Piger 2018


KOM MED PÅ JAZZCAMP FOR PIGER PÅ HJØRRING MUSISKE SKOLE!
 
Har du lyst til fire fede dage, hvor du skal spille musik og have det sjovt sammen med andre piger -og hvor I griber instrumenterne og spiller sammen som et pigeband? 
 
I vinterferien 2018 afvikler JazzDanmark og Copenhagen Jazzfestival JazzCamp for Piger - fire dages spændende musikundervisning og inspirationscamp for piger i alderen 10-15 år. Undervisningen foregår på den Musiske Skole, Dronningensgade 12 b i Hjørring. 
 
I vil få undervisning i at spille sammen som et band, være kreative i musikken og have det sjovt med at spille musik. Du vil i løbet af ugen blive inspireret til at spille ud fra nogle nye metoder og på nogle instrumenter, du måske aldrig havde forestillet dig.
 
For begyndere og øvede
Alle piger bliver inddelt efter niveau, så der både kan laves hold for begyndere og øvede. Eneste krav er lysten til at spille musik sammen. Du må gerne være sanger normalt, men denne uge skal du være klar på at prøve at spille på instrumenter. Det bliver så sjovt!
 
JazzCamp for Piger foregår i 2018 for fjerde gang på flere musikskoler og kulturhuse landet over. En masse andre piger i hele landet vil altså være i gang med at spille musik samtidig. Vi forventer, at der vil være 200 deltagere i alt.
 
​Det koster 500,- at deltage i JazzCamp for Piger for de fire dages undervisning (20.-23. februar 2018 kl. 10-15 i vinterferien). Du og dine forældre modtager mere info om dette, efter du har tilmeldt dig.
 
 

Tilmeld



Tilbage